Dåb

Ved dåben bliver barnet optaget i den danske folkekirke. 


Barnet bliver døbt på den kristne tro, og har troen med sig i bagagen resten af livet.

I dåben svarer vi på barnets vegne ja til den kristne trosbekendelse. Man kan sige, at dåben er en slags gave fra Gud til barnet, som forældre eller faddere siger vi ja tak på barnets vegne.

Ønskes der dåb i et af pastorates kirker, aftales dette i første omgang med Sognekontoret.

ca. 2 uger før Jeres barn skal døbes mødes i med præsten til dåbssamtale. Dåbssamtalen foregår enten ved at præsten kommer hjem til Jer eller ved at I mødes i sognegården, ca. 2 uger før Jeres barn skal døbes.

Navnet

Et barn skal senest 6 måneder efter fødslen have fået registreret sit navn.

Det kan enten ske i forbindelse med dåben, eller ved at navngive via Borger.dk

Hvad skal barnet hedde

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn og man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for.

Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne. 


Faddere

En fadder er vidne til dåben og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”.

Nogle går i kirke med barnet, andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger.


Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn samt evt. en gudfar eller gudmor.

Fadderne skal selv være døbt.

Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.

Traditioner

En dåb i Vorde, Fiskbæk eller Romlund kirker foregår altid til en Højmesse.

I bærer barnet ind ved højmessens begyndelse, og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden.


Efter højmessen går I som dåbsfamilie ud af kirken, sammen med præsten.


Hvis I har brug for det under højmessen, er der mulighed for at gå ud, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er brug for med sådan en lille størrelse.

I Vorde, Fiskbæk og Romlund kirker giver vi dåbslys samt stage som gave, når et barn bliver døbt. Fadderne får hver et dåbsbrev, hvori der står lidt om hvad det vil sige at være fadder.

Sådan foregår selve dåben


Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker.
Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så taler præsten direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud.
Derefter kommer vi til den del, hvor den der bærer barnet skal sige noget.


  • Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.

  • N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!

  • Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!

  • Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!

  • Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!

  • Vil du døbes på denne tro? - Ja!

Præsten øser lidt vand på barnets hoved tre gange – for Gud, søn og Helligånd – og velsigner barnet.

Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.

Så fortsætter gudstjenesten.